Fra 1. juli skiftede loven navn til ”Lov om tv-overvågning,” hvilket er i fin overensstemmelse med indholdet. Den gamle lov, der var gældende indtil 1. juli, forbød som udgangspunkt overvågning, men tillod det nogle få steder, f.eks. overdækkende butikscentre. Den ny lovs udgangspunkt er, at overvågning er tilladt.

Den ny lov betyder

• En kraftig udvidelse af mulighederne for overvågning for en række erhvervsdrivende.
• At pligten til at anmelde overvågningsanlæg til Datatilsynet bortfalder for både private og offentlige anlæg
• At persondataloven gælder for al overvågning
Hvem må overvåge og hvor må der overvåges?
 
Man må stadig overvåge alle de steder, hvor den gamle lov gav lov. For private er det tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder, hvor der drives erhvervsvirksomhed, og desuden pengeautomater, veksleautomater og lignende. Offentlige myndigheder må også overvåge som hidtil på skoler, på rådhuset, på sygehuse osv., men har ikke fået nye muligheder med den ny lov.
 
Overvågningen må som udgangspunkt stadig ikke medtage offentlige gader og pladser, som benyttes til almindelig færdsel, men her indfører den ny lov fra 1. juli en væsentlig udvidelse.
 
Den giver pengeinstitutter, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomhed samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg lov til at overvåge (med optagelse) egne indgange og facader samt arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange. Når det gælder denne udvidelse af mulighederne for overvågning, siger loven, at man kun må overvåge, når overvågning er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Hvor længe må optagelserne gemmes?
 
Højst 30 dage.

Slut med at anmelde til Datatilsynet!
 
Den gamle lov krævede, at man i en række situationer skulle anmelde en opsættelse af overvågning til Datatilsynet. Den bestemmelse fjerner den ny lov for både private og offentlige, der ønsker at overvåge.
 
I stedet indføres en tilsynsforpligtelse, som betyder, at Datatilsynet vil lave stikprøver for at kontrollere, om lovgivningen overholdes. Datatilsynet finder selv de anlæg, det vil lave stikprøver på. Man skal altså ikke anmelde til nogen myndighed, at man har et overvågningsanlæg.
 
Ansvaret for at tv-overvågningen foregår lovligt er stadig anlægsejerens.

Nogle forklaringer og uddybninger

(- som bygger på bemærkningerne til justitsministerens lovforslag, på debatten om lovforslaget i folketingssalen, og på en række ministersvar på spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg.)

Når det gælder spørgsmålet om, hvem, der må overvåge, er der ikke så meget at være i tvivl om. De områder, det er tilladt at overvåge på efter den gamle lov, er også med i den nye. Der er altså ingen steder, hvor man må overvåge i dag, men ikke må efter 1. juli. Områderne, der er defineret i den ny lov, skal fortolkes bredt. Når der står hotel- og restaurationsvirksomhed” i loven, omfatter det også f.eks. diskoteker og cafeer.

Offentlige myndigheder må overvåge som hidtil.

Når det gælder hvor, man må overvåge, beror det som udgangspunkt på en konkret vurdering af den enkelte sag. Justitsminister Lene Espersen har undervejs i lovbehandlingen svaret Folketingets Retsudvalg, at det er helt bevidst, fordi man ellers risikerede at forbyde overvågning, hvor det er nødvendigt, eller at tillade det, hvor det er unødvendigt. Man skal bedømme den konkrete situation. Justitsministeren har dog udtalt, at det overvågede område skal ligge indenfor en kort afstand (10 – 15 meter) af indgange og facader. Således vil fortov lige udenfor, men ikke på den anden side af vejen, parkeringsarealer, og arealer i forbindelse med bagindgange kunne overvåges lovligt, når det er klart nødvendigt af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Når det gælder spørgsmålet om hvornår, man må overvåge, er det helt centralt, at overvågningen skal være ”klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse,” som det udtrykkes i loven.
 
Det betyder i praksis, at der før enhver etablering af overvågning skal foretages en overvejelse om, hvorvidt det nu også er ”klart nødvendigt” af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
 
Der er ingen retningslinier for, hvordan en sådan overvejelse foretages, men det er ikke atomteknologi: Hvis forretningens personale siger, de føler sig utrygge efter et røveriforsøg i en butik et andet sted i byen, er det formentlig en relevant begrundelse for at etablere overvågning. Man skal som nævnt ikke spørge nogen myndighed før, man etablerer overvågning, og hvis nogle senere brokker sig, kommer man næppe i vanskeligheder, hvis man har husket at overveje, om overvågningen nu også er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, og har etableret overvågningen efter ønske fra utrygge ansatte.
 
Hvis en erhvervsdrivende er usikker på, hvor langt væk fra butiksdøren, man må overvåge i den konkrete situation, har justitsministeren i lovbehandlingen skrevet til Folketingets Retsudvalg, at han ”vil kunne rette henvendelse til de relevante myndigheder i det omfang vedkommende ønsker at blive vejledt om reglerne på området.” Man kan altså spørge politiet eller Datatilsynet, men de vil nok være forsigtige med at udtale sig konkret. Den erhvervsdrivende og installatøren må i fællesskab bruge lidt sund fornuft.
 
Justitsministeren har i øvrigt bebudet, at der udsendes en pjece med orientering om reglerne.

OBS
 
I den ny lov gælder persondataloven for enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.
 
Det betyder, at der skal udpeges en dataansvarlig for overvågningsanlægget, at man skal begrænse antallet af personer med adgang til overvågningsbillederne, og at hele behandlingen af overvågningsbillederne skal være saglig.
 
Den største konsekvens af dette saglighedskrav i hverdagen, er nok, at hvem som helst ikke må kigge på overvågningsbillederne, og at selv den dataansvarlige ikke må kigge, med mindre det har et sagligt formål.
 
Et eksempel:
Hvis en butiksansat er blevet chikaneret eller overfaldet under sit arbejde, må butiksejerensom dataansvarlig kigge på optagelserne fra tv-overvågningen, så han er sikker på, at episoden er med på den billedsekvens, han afleverer til politiet.
Men hvis han har fået en køn, kvindelig elev, og gerne på overvågningsbåndene vil nærstudere den måde, hun svanser rundt i butikken på, er det ikke sagligt i persondatalovens forstand, og derfor må han ikke gøre det.
 
Endnu et eksempel:
Hvis man har overvågning i et butikscenter, må man ikke zoome ind på en person med mindre det har et klart kriminalitetsforebyggende formål.
 
Man må ikke bruge overvågningsbilleder som underholdning ved julefrokoster eller sende dem til internet-sider eller tv-stationer, men det er naturligvis sagligt at videregive optagelser fra tv-overvågning til politiet.

Se mere på datatilsynets webside om ny lov 1 juni 2007: www.datatilsynet.dk